Måske kender du mig som vært på tv-programmet ”Pessimisterne”, måske kender du mig som forfatter til bogen ”Mental topform”, måske har du set mig som Lykke-ekspert i ”Aftenshowet” eller som ekspert i mental sundhed i interviews i radio, aviser og blade. Måske har du været til et af mine foredrag eller deltaget i et kursus jeg har afholdt.

Måske er du bare nysgerrig? Og tak for det!

 

Mit mål er, at gøre dig mere tilfreds med dit liv!
Så du oplever at have et større overskud, mere robusthed og føler dig endnu mere glad end du lige nu kan forestille dig muligt.

 

Naturligt nysgerrig!
”Hvordan kan vi med videnskabelige værktøjer skabe vores eget bedste liv?” - er et spørgsmål, som jeg dagligt gør mig klogere på. Jeg undersøger alt den nye forskning om moderne psykologi og hjernevidenskab, så jeg kan give dig de bedste redskaber til at forbedre din mentale sundhed, din arbejdsglæde, dine sociale relationer og din livskvalitet.

 

Handlekraftig! Jeg er uddannet universitet kandidat i psykologi og sundhedsfremme. Jeg udvikler tv-programmer, der kan aspirere til mere livsglæde. Jeg skriver selvhjælps-bøger baseret på videnskabelig undersøgelser. Jeg holder foredrag, kurser og coaching om, ”Det gode liv” og har skabt et online univers til alle, som deler min passion for mental sundhed.

 

Super-optimist! Jeg er en dynamo for glæde. Jeg tror på en lys fremtid, på konstant udvikling til det bedre, på at lære af erfaringer og på vores alle sammen mulighed for at bliver stærkere og måske endda mere lykkelige.

 

Robust af erfaring! Som så mange andre, har jeg prøvet lidt af hvert…at blive fyret, at være syg af stress, at miste nogle jeg elskede højt, at bekæmpe livstruende sygdom, at miste troen på mig selv, at være fyldt op af økonomiske bekymringer, at opleve ensomhed og smerten ved at blive skilt.

Derfor kan jeg med sikkerhed sige, at de psykologiske værktøjer som Mental Topform tilbyder, de virker! Forskningen har dokumenteret det, mine kursister bekræfter det og jeg har også selv erfaret den positive effekt.

 

Begejstret heppekor! Jeg også ved hvor besværligt, det kan være, at få implementeret nye vaner. Derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at give dig mulighed for at skabe det mentale overskud, som du skal bruge i dit liv.

 

Primært praktiker! Viden uden handling er værdiløst for mig. Jeg tager afstand fra al  akademisk snobberi og har gjort mig umage for at skabe et univers fuld af inspiration og let tilgængelige redskaber.

 

Fuld af fejl. Jeg påstår ikke, at være en guru med svar på alt. Jeg kvajer mig også, men jeg gør mig umage og laver min research grundigt, så jeg kan give dig det bedste jeg ved, i dette givne øjeblik.

 

Insisterer på gør en forskel! 
Jeg er drevet af at kommunikere til mange og optaget af at bidrage til samfundsforbedrende bevægelser. Jeg vil gerne fortælle væsentlige historier, som kan være med til at nedbryde tabuer og skabe nye normer for vores samtid, så vi har bedre mulighed for at passe godt på os selv og hinanden.

 

Dybt taknemmelig. Jeg har fantastiske mennesker i mit liv og lever af det jeg elsker at gøre. Det vil glæde mig virkelig meget, om du vil være del aktiv del af det her online univers sammen med mig.

 

Tak

 

Louise Luxhøi

Start din lyse fremtid nu!

Gratis inspiration og mentaltræning med Louise Luxhøi